Institut for Mennesker og Teknologi søger en studentermedhjælp til at hjælpe med forskelligartede opgaver i forbindelse med EU projekterne ”Food Trails”, ”FEAST” samt Velux projektet ”Madspild i det offentlige indkøb”, m.fl.
Arbejdsopgaver og kvalifikationer
Du kan forvente at komme til at indgå i en lang række opgaver i relation til bl.a.;
$ads={1}
- Dataindsamling og –bearbejdning
- Projektmøder med danske og internationale partnere (online såvel som fysisk/IRL)
- Afholdelse af workshops o.l.
- Udarbejdelse af tekststykker og oversættelser heraf (engelsk-dansk)
- Udarbejdelse af notater og artikler
- Mødefacilitering, herunder referat og praktiske opgaver
- Transskribering af interviews på dansk og engelsk
Vi lægger vægt på, at du;
- er i gang med en bachelor- eller kandidatgrad på et relevant område
- har viden om bæredygtighed, fødevarer og/eller jordbrug, fx fra projektarbejde og internationalt samarbejde
- har erfaring med kvalitative studier
- kan arbejde selvstændigt og med deadlines – og i et tæt samarbejde med os
- har evne til at skabe gode samarbejdsrelationer og blik for at inddrage relevante parter
- har vilje til at varetage både udviklings- og driftsopgaver
- har lyst til at tage ejerskab på og ansvar for egne og projektets opgaver
- kan begå dig på engelsk i tale og skrift
Mere information
For yderligere oplysninger om stillingen venligst kontakt Niels Heine Kristensen på nheinek@ruc.dk eller Stine Rosenlund Hansen på stroha@ruc.dk.
Ansættelsesvilkår
Der er tale om en ansættelse hvor timer varierer efter opgaverne, dog max 8 timer pr. uge, med reference til Hermod Ringgaard. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Der er herudover mulighed for at forhandle tillæg. Vi ser gerne, at du kan begynde den 01.09.2023 eller snarest derefter.
Ansøgning
Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/
Ansøgningen skal indeholde:
1. Motiveret ansøgning
2. CV
3. Dokumentation for uddannelse
Ansøgningsfristen er 14. august 2023.
Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.
Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.
14-08-2023
Institut for Mennesker og Teknologi
Studentermedhjælp
Kontakt os
Roskilde Universitet
Universitetsvej 1
Postboks 260
4000 Roskilde
https://ruc.dk